Viden om

Af Anne Mie Skak Johanson, redaktør for Kirke for Alle.

Det kom som et chok for mig, at det var så vanskeligt, sådan siger Inger Olsen om det at vende hjem til Danmark efter et langt liv som missionær.

Jeg husker ikke, at der nogensinde var nogen der havde nævnt, at det kunne være vanskeligt at komme hjem. Der var mange råd i forbindelse med udsendelsen og indgangen i den fremmed kultur, jeg skulle ud til, men afslutningen på missionærtjenesten var der ingen der talte om.

– Inger Olsen

I samtale med den tidligere missionær, Inger Olsen, reflekterer denne artiklen over, hvordan det kan opleves at kommer hjem til Danmark efter mange år arbejde på missionsmarken. Det er ikke altid så nemt, men gennem øget bevidsthed om udfordringerne og målrettede tiltag kan vi som venner, missionsselskaber og kirker mindske besværlighederne for de missionærer som kommer hjem efter en kæmpe indsats i det fremmede.

Som en outsider
Inger Olsen har gennem to perioder været udsendt som missionær. Første gang var som sygeplejerske i 12 år i Etiopien og Eritrea. Forud var gået seks år i England, hvor hun arbejdede og tog en jordemoderuddannelse. Årene i Etiopien var præget af hårdt arbejde i et meget fattigt område i nord samt det at leve i et land med konstante uroligheder og blandt fjendtlige stammer. Efter 1985 måtte missionærerne trækkes ud af Etiopien, og Inger Olsen måtte rejse hjem.

Da jeg kom hjem til Danmark efter den første periode som missionær, havde jeg en oplevelse af ikke at høre til i Danmark. Jeg forstod ikke de sociale spilleregler, og jeg vidste ikke altid, hvad folk talte om, når de refererede til begivenheder eller trends i tiden. Dertil kom, at jeg kom hjem med stress og var umådelig træt efter arbejdet på missionsmarken. Derude var altid nogen, der kaldte på os missionærer. Der var mange syge og flere døde. Et vist åndeligt mørke havde også fulgt mig de sidste år som missionær, og det aftog ikke uden videre, da jeg kom hjem. Det hjalp heller ikke, at jeg var single.

– Inger Olsen

Inger Olsen forsøgte at dele nogle af hendes frustrationer med venner og i kirken. Men det var svært for dem at forstå hendes oplevelser og vanskeligheder. De var bare glade for, at hun var kommet hjem.

Når missionæren kommer hjem
Når missionæren kommer hjem efter flere år, kommer de ikke hjem til det samme, som de rejste ud fra. Det samfund som missionæren forlod, har udviklet sig, uden missionæren selv er fulgt med. Butikker, transport, banker og arbejdsmarkedet har forandret sig, og det er udfordrende for den hjemvendte. Inger fortæller, at hun pludselig var bange for at gå over vejen. Hun oplevede, at der var alt for mange biler, og at de kørte meget stærkt.

Der er flere udfordringer, når man vender hjem til Danmark efter års fravær. Missionæren rejste ud som veluddannet fra et godt betalt job, men kommer hjem med en outdated uddannelse og kan have svært ved at finde et godt job. Vennekredsen har fundet ind i relationer, som ikke inkluderer den hjemvendte, og det kan være svært at byde sig selv indenfor der. For den hjemvendte missionær fylder oplevelserne i det fremmede det hele, men der er måske ingen der rigtigt gider høre om dem, eller i det mindste taber omgangskredsen hurtigt interessen. Ensomhed, mismod, usikkerhed, frustration, en oplevelse af ikke at have hjemme noget sted, sorg over det man har mistet, mens man har været væk, følelsens af at være en fejltagelse, følelsen af at have forladt mennesker og steder, hvor der var brug for hjælp, er noget af det, der kan fylde for den hjemvendte.

Mens jeg arbejdede i Etiopien, døde begge mine forældre. Det betød, der ikke var et hjem at komme hjem til. Jeg havde også en oplevelse af, at mine relationer havde hvert deres at se til. De talte om deres virkelighed, og jeg følte mig ensom. Der var så meget, som jeg gerne ville dele med andre, men ingen at dele det med. Heldigvis fik jeg kontakt med en anden missionær, som var kommet hjem fra Japan. Vi forstod hinanden og kunne snakke og bede sammen.

Jeg var også chokeret over moralen i Danmark. Jeg oplevede, at mange danskere konstant beklagede sig. Og det selvom de jo havde det så meget bedre, end dem jeg havde levet sammen med i Afrika. Her i Danmark var der ingen sultkatastrofer, borgerkrige eller fatal mangel på medicin og læger. Hvad klagede de over?

– Inger Olsen

Kirke der og her
Arbejdet som missionær er krævende. Der er ofte alt for mange behov, og det er umuligt at yde tilstrækkelig hjælp. Missionærerne skal også forholde sig til en fremmed kultur og være lys og salt der. Mange missionærer oplever, at det er hårdt, men også at udfordringerne fører dem til et rigt åndeligt liv. De oplever, at deres hjælp kommer fra Herren. Flere steder er kirkelivet i det fremmede levende og sprudlende, og de kristne tager vare på hinanden.

Efter syv år i Danmark rejste Inger Olsen igen ud. Denne gang til Skotland. Den skotske kultur og natur er ikke så anderledes end den danske. Alligevel var der også vanskeligheder, da hun efter 30 år vente hjem derfra.

Jeg må indrømme, at jeg blev lidt overrasket over kirkens tilstand i Danmark, da jeg vendte hjem efter de 30 år i Skotland. Her i Danmark kan det godt virke lidt tamt nogle steder. Jeg er vant til mere samtale om troen og mere åndelig bevidsthed. Men det er måske her, jeg så skal være den givende. Jeg holder gerne møder og beder også gerne for folk. Der er behov for, at vi også i Danmark bliver bevidste om, at også vores hjælp kommer fra Herren. Måske kan vi hjemvendte missionærer hjælpe her.

– Inger Olsen

Gode råd som hjælper
Inger Olsen længes efter, at vi som venner, missionsselskaber og kirker bliver bedre til at støtte op om hjemvendte missionærer. Hun har følgende råd:

• Helt praktisk – bolig, tøj og økonomi: Helt praktisk skal den hjemvendte missionær have et sted at bo, noget mad, og sikkert en ny garderobe. Det er ofte familie og venner eller sendemenigheden, som kan hjælpe her. Det kan også handle om at sætte den hjemvendte missionær ind i digitale systemer og fortælle om, hvordan samfundet er indrettet lige nu.
• Debriefing – fra missionsselskabet: De fleste missionsselskaber har gode debriefing systemer. Her kan årsagen, til at man forlader missionsmarken, afklares og behandles. Er årsagen pludselige udefrakommende årsager som uroligheder, politisk uvilje mod missionærer, eller interne konflikter i selve arbejdet, så skal det italesættes og behandles. Er det sygdom eller stress og udbrændthed, så skal det takles. Er hjemkomsten sket, fordi missionærens periode er afsluttet, så skal der debriefes på en anden måde. Ordentlig afsked er afgørende, og manglende afslutninger kan komme til at kræve længerevarende rådgivning og pastoral omsorg.
• Gamle venner og eksmissionærer: Det er helt afgørende, at den hjemvendte missionær finder ind i gode relationer efter hjemkomsten. Byd på middag, lyt til fortællingerne, og vær en ven. Særligt bør det prioriteres, at finde en person som vil og kan dele liv med den hjemvendte, altså en der vil lytte med forståelse og bede sammen med missionæren. Det er en afgørende hjælp i genetableringen af et liv i Danmark.
• Kirken – byd velkommen hjem: Kirken har en rolle, når det handler om at byde den hjemvendte missionær velkommen hjem. Hjemkomsten skal markeres. Missionæren bør gives taletid til at fortælle om mit arbejde. Kirken kunne sørge for, at missionærer inviteres hjem hos familier i kirken. Invitere på besøg og byde velkommen hjem. Vær åben og opmærksom på, at det ikke er nemt at komme hjem. Bær over, når missionæren agerer anderledes og gøre besynderlige ting.
• For missionæren selv – giv dig god tid: Den hjemvendte missionær kan også selv være opmærksom på udfordringerne ved at vende hjem og agere klogt. Missionæren kan give sig selv god tid til at lande. Det er svært, og det er okay. Hold ferie, og fald på plads før der tages fat i nye engagementer. Det kan være, der er brug for at læse op på faglighed eller tage kurser, som hjælper med at træde ind i kulturen igen. Det tager tid, og der skal gøres en indsats. Det er også en god ide at nedskrive sine oplevelser som missionær. Så kan man glæde sig over sejrene og se sine fejl og utilstrækkeligheder i øjnene og arbejde med det. Det er også godt at lave en fysisk liste over det, der blev opnået i tiden som missionær – sejrene, de gode resultater, og alt det der blev gjort af godt. Den liste kan være en hjælp, skulle der komme mørke dage, og man får tanker om, at afsavn og slid var forgæves.

Overgangen fra udsendt til hjemvendt er altså ikke uden udfordringer. Forestillinger og uudtalte forventninger kan være med til at komplicere. Det er vigtigt, at vi bliver bevidste om de vanskeligheder, hjemvendte missionærer kan have, og at vi tager initiativ til at række ud.

Inger Olsen bor nu i en mindre by og har fundet ind i gode relationer med familie, venner og kirke. Efter et helt liv som missionær har hun fortsat et brændende hjerte for at hjælpe mennesker omkring hende og dertil stor erfaring, som hun beredvillig deler ud af.

Artiklen blev bragt på Kirke for Alle, som er et digitalt magasin om mission. Magasinet indeholder artikler, webinars, podcasts og film, som beskæftiger sig med emnerne missiologi, diakoni, forkyndelse, økumeni, religionsmøde og spiritualitet. På kirkeforalle.dk kan du tilmelde dig nyhedsmailen og på den måde løbende få tilsendt nyheder.